Partnership hjælper Superligaen i kontakt med ny hovedsponsor – 3F

Som virksomhed skal og må man godt være stolt, når en af Danmarks største rettighedsejere henvender sig for at få vores vurdering af et salg af hovedsponsoratet for Superligaen.

  • Superliga AS, repræsenteret ved Divisionsforeningen Fodbold (rettighedsejer).
  • Hovedsponsorat 3F Superliga i 4 år.
  • Sponsor formidling, Salg, Netværk.

01. Opgaven

Når partnerskaber skal findes i denne ”liga”, kræver det, at opgaven er grundigt beskrevet, og at man desuden kender sit netværk indgående i forhold til potentielle partnere. Opgaven var at finde en partner, som selvfølgelig var relevant, men som måske også kunne give noget retur tilbage til fodbolden via relevant aktivering, som kunne lade sig gøre på tværs af alle Superligaklubber.

Image
Image

02. Løsningen

Efter en grundig intern analyse af de muligheder som Superliga-partnerskabet kunne realisere, var opgaven at udvælge de virksomheder, som kunne være potentielle partnere. Det er vores grundholdning, at et sponsorat skal aktiveres næsten uanset størrelse for, at det kan skabe værdi og udbytte for køber. Det er samtidig vigtigt i større partnerskaber, at hele beslutningsgrundlaget er forankret i hele organisationen – igen for at få maksimalt udbytte. Dette tager tid – men er vigtigt.

03. Resultatet

Efter en længere proces fandt vi et værdimatch mellem Superligaen og 3F. Hos 3F er værdimatchet forankret i alle led helt ud til medlemmerne, hvor mange har et tilhørsforhold til fodbolden, enten hos det lokale Superligahold eller også blandt de mange frivillige fodboldfolk ude i breddefodbolden. Partnerskabet giver også retur til fodbolden via et fællesprojekt med Divisionsforeningen og de 12 Superligaklubber, som har til hensigt at øge tilskuerantallet.

Se andre cases


Luk menu